NIOs samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening fortsætter i 2024, hvor biodiversiteten i Allindelille er i fokus

19/01/2024 16:25

 
Mød den smukke natur ved Allindelille Fredskov, som er dette års fokusområde i vores danske Clean Parks projekt i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Naturfond.

Allindelille 2 - Clean Parks.png

I år er det primære indsatsområde i Allindelille Fredsskov, hvor det overordnede mål er at skabe bedre vilkår for biodiversiteten. Området har en meget kalkholdig undergrund, der skaber fantastiske vilkår for en høj biodiversitet, som gør det til et af Danmarks vigtigste botaniske områder. For at genskabe den dynamik og variation, som sikrer levestederne til de mange arter i skoven, som er afhængige af bl.a. solen, er der blevet genindført planteædere. Deres bid, skrab, lort mm vedligeholder på en naturlig måde arealet og bidrager til den høje biodiversitet. Uden dem, vil arealet gro til primært ahorn skov og store naturlige værdier vil dermed gå tabt.

Allindelille 6 - Clean Parks.png

For at planteædere som kvæg og geder kan gå frit, er målet at etablere et tretrådshegn om hele naturområdets areal. Meningen er, at besøgende stadig skal have mulighed for at udforske det smukke og unikke Allindelille Fredskov, så der vil samtidig blive etableret indgange til områdets besøgende.

Allindelille 1 - Clean Parks.png

Som en aktiv partner, der engagerer og involvere sig, ser vi hos NIO frem til dette projekt. Dette handler om at omsætte NIOs filosofi ”Blue Sky Coming” til konkret handling, der har en positiv indflydelse. Selvom Allindelille er dette års fokusområde, glæder vi os igen i år til også at tage aktiv del i Affaldsindsamlingen og en række andre projekter der skal være med til at sikre en mere bæredygtig fremtid for Danmarks natur.

Allindelille 4 - Clean Parks.png

Partnerskabet mellem Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Naturfond og NIO bygger på et fælles værdisæt, om at skabe bedre vilkår for biodiversiteten. Clean Parks-projektet har til formål at skabe forbedrede lokale levesteder for dyr og planter og fremme muligheder for brugerne for at udforske og opleve naturen på en bæredygtig måde. Sammen er målet at inspirere danskerne til at have større positiv indflydelse og passe bedre på naturen.

Allindelille 3 - Clean Parks.png

Vi glæder os til at give en opdatering på projektet ved Allindelille Fredskov senere på året.